Opslag

Viser opslag fra marts, 2022

Provins-pensionister på Mini-weekend i København

Billede
 Endelig ude i nattelivet igen efter ½ års 'stuearrest' Grundet Coronaen havde vi ikke været på bytur til København, siden vi passede katten Wilma nogle dage i august i fjor. Men nu havde vores gavekort til Det kgl. Teater næsten nået udløbsdato, og da vi ikke kunne få billetter til David Bowies sidste ’opera’ Lazarus, valgte vi i stedet, også for at opleve Operaen , og se Nicolai Hübbes og Sorella Englunds nyopsætning af Bournonvilles ’Et folkesagn’ . Vi sad på 9. række i parkettet og så og hørte glimrende. Der var stort set udsolgt og fin stemning. Meget blandet publikum, men meget få festklædte. Scenografi og musik var fremragende. Stort set hele balletkorpset var på tæerne, inkl. børn, trolde og nogle skønne unge solodansere.   Der var hele to pauser,og meget forskellige scenografier, så never a dull moment . Der er hvad der skal være i WakeUp værelset - og ikke mere. Forinden havde vi om eftermiddagen tjekket ind på WakeUp Hotel i Borgergade, som er en meget økonom...