HARRIET ANDERSSON - Ingmar Bergmans vildeste muse - 90 ÅR
'Sjov, sårbar, sanselig og sexet. Kameraet elsker hende'. Citat Ingmar Bergman. Ingmar Bergman fik en Oscar for bedste udenlandske film for 'Through a Glass Darkley' i 1961. Harriet Andersson måtte nøjes med at modtage prisen på instruktørens vegne. HARRIET ANDERSSON (f. 14. februar 1932) er nok den mest alsidige og vidtfavnende af Ingmar Bergmans muser - og det siger en del, når hun er op imod navne som Bibi Andersson, Ingrid Thulin, Eva Dahlbeck og Liv Ullmann. Men hun er altså 90 og iflg. eget udsagn ved godt helbred. Hun debuterede på teatret allerede som 15-årig og i 1949 på film. Men det blev i Ingmar Bergmans 'Sommeren med Monika' (1953), at hun for alvor slog igennem også på verdensplan med stor erotisk udstråling og en næsten erotisk omgang med kameraet. Det blev samtidig starten på en tre års affære mellem hende og instruktøren, skønt de begge var i andre forhold. Han, gift for 3. gang og far til 6 børn, og hun i et forhold til skuespilkolle...