HARRIET ANDERSSON - Ingmar Bergmans vildeste muse - 90 ÅR

'Sjov, sårbar, sanselig og sexet. Kameraet elsker hende'. 

Citat Ingmar Bergman.

 

Ingmar Bergman fik en Oscar for bedste udenlandske film for 'Through a Glass Darkley' i 1961. Harriet Andersson måtte nøjes med at modtage prisen på instruktørens vegne.

 

HARRIET ANDERSSON  (f. 14. februar 1932) er nok den mest alsidige og vidtfavnende af Ingmar Bergmans muser - og det siger en del, når hun er op imod navne som Bibi Andersson, Ingrid Thulin, Eva Dahlbeck og Liv Ullmann. Men hun er altså 90 og iflg. eget udsagn ved godt helbred.

Hun debuterede på teatret allerede som 15-årig og i 1949 på film. Men det blev i Ingmar Bergmans 'Sommeren med Monika' (1953), at hun for alvor slog igennem også på verdensplan med stor erotisk udstråling og en næsten erotisk omgang med kameraet. Det blev samtidig starten på en tre års affære mellem hende og instruktøren, skønt de begge var i andre forhold. Han, gift for 3. gang og far til 6 børn, og hun i et forhold til skuespilkollegaen Per Oscarsson.

Ingen af forholdene varede, men Harriet Andersson (HA) og Ingmar Bergman kom til at lave ti betydningsfulde film og flere radio- og teaterforestillinger sammen. De var venner for livet.

Instruktører som Woody Allen, Jean-Luc Godard og Francois Truffaut har i deres erindringer fortalt at netop denne film, fik stor betydning for deres arbejde.

Herover: scener fra 'Sommeren med Monica', 1953

 

På teatret fik HA stort gennembrud som Anne Frank i 1956. I 1960 spillede hun Ofelia. Siden har hun prøvet kræfter med alt fra de græske tragedier til Shakespeare, Strindberg, Ibsen, Kafka, Lorca, Brecht og P. O. Engquist o.m.a. Hun har i flere roller vist sangtalent og sine evner for både det elegante lystspil, men også de helt store tragiske roller og de stilfærdigt forpinte og inderlige udtryk. Blandt de sidste ikke mindst i Bergmans mesterlige ’Hvisken og råb’ (73), om tre søstres indbyrdes dårlige relationer. De to andre søstre blev spillet af Ingrid Thulin og Liv Ullmann. (Foto sammen med Ingmar Bergman ved premieren. Harriet Andersson t.h.)

 

Blandt HA's Bergman andre film kan nævnes: 'Gøglernes aften' (53), 'Sommernattens leende' (55), 'Såsom i en spegel' (61), samt 'Fanny og Alexander' (82).

Sammen med Gösta Ekman i 'Gøglernes aften', 1953

Danske instruktører har også haft et godt øje til Harriet Andersson. Hun var med i Henning Carlsens 'Mennesker mødes og sød musik opstår' (67), i Morten Arnfreds 'Himmel og Helvede' (88), og i Lars von Triers 'Dogville' (2003). I 2005 medvirkede hun i et afsnit af den danske TV-serie 'Ørnen'. 

 

Harriet Andersson har været gift og samboende med flere, men i sin biograf fortalt til Jan Lumholdt (2005) fortalte hun, at hendes livs store kærlighed var forfatteren og instruktøren Jörn Donner (foto herover), som instruerede hende i filmen 'Att älska', der i 1964 indbragte hende Venedig filmprisen 'Coppi Volpi', som bedste skuespillerinde (hun var i konkurrence med bl.a. Monica Vitti). Danske anmeldere hadede denne film. 

Hendes sidste ægteskab (med Bobo Håkonsson) blev opløst i 1982, og siden har hun været 'lykkelig single'.

I alt har hun indspillet mere end 100 film.Hun stoppede sin teaterkarriere i 1992 pga. sceneskræk, men har optrådt på film frem til 2007.

Hendes 90 års fødselsdag blev februar 2022 fejret af Det svenske filminstitut med visning af ’To love’ (64) af Jörn Donner og en dokumentarfilm baseret på hendes to erindringsbøger.

 

Fra 'Hvisken og råb', 1973

Rettet 8. jan 2023