Spartacus - med det faste blik, kløften i hagen og de brede skuldre - er død

 Kirk Douglas (9. december 1916 N.Y. - 5. februar 2020 L.A.)

Min barndoms og ungdoms største mandlige skuespil idol var Kirk Douglas. Nu er han død 103 år gammel. Han var søn af russisk-jødiske indvandrere og var døbt Issur Danielovitch Demsky. 

Nogle af hans gode, tidlige S/H film fik vi først set mange år senere i TV, f.eks. 'Ung mand med trompet' (1950), hvor han er alkoholiseret musiker delt mellem to kvinder spillet af Laureen Bacall og Doris Day. Bokseren i 'Champion' (49), og den kyniske journalist i Billy Wilders 'Forsidesensationen' ('Ace in a Hole') (51). Lige så kynisk var han også i 'Illusionernes by' (53) som filmproducer, men efterfølgende havde han også psykologisk mere facetterede roller i krigs- og westerndramaer: F.x. 'Ærens Vej' (1958), 'Sheriffen fra Dodge City' (57). Han spillede overbevisende Van Gogh 'Lust of Life' (56), men den mest kendte af hans roller er vel som den oprørske slave og gladiator i Stanley Kubricks 'Spartacus' (1960). Manuskriptforfatteren var Dalton Trumb, som ellers var sortlistet som mange andre filmfolk under den kolde krig. Kirk Douglas insisterede på, at Trumb skulle krediteres i rulleskrifterne. Det blev han, og det betød, at sortlistningen herefter gik i opløsning. Noget som Kirk Douglas var meget stolt af at have medvirket til.

'Champion', 1949

Som van Gogh i 'Lust of Life', 1956

Kirk Douglas stod også jævnlig på de skrå brædder, bl.a. i 'Gøgereden' i 1963 på Broad-way. Han købte filmrettighe-derne og drømte om at spille hovedrollen. Efter forgæves i 10 år at have forsøgt at rejse film-midler, overlod han rettighederne til sønnen Michael Douglas. Denne fik ret hurtigt skaffet penge til filmatiseringen, men Kirk Douglas måtte med  bitterhed se sig erstattet af Jack Nicholson; som tilmed fik en Oscar for rollen. 

Joan Tetzel og Kirk Douglas i 'Gøgereden' på Broadway 1963.

Alligevel var Douglas aktiv som skuespiller i over 50 år og optrådte desuden som producer, instruktør og forfatter. Han kom alvorligt til skade ved et uheld i 1991, hvor hans helikopter kolliderede med et lille privatfly. Det tog ham flere operationer og lang tids genoptræning at komme på benene igen. I 1996 ramtes han af et slagtilfælde, som betød at han i en periode mistede talens brug. Men også dette lykkedes det ham at overvinde. I de senere år har han været rullestolsbruger, men klar i hovedet.
Han var gift med Diana Dill fra 1943-51, og har fra dette ægteskab sønnerne Michael og Joel.
I 1954 blev han gift med tyskfødte Hannelore Marx (f. 23/9 1919), som havde taget navneforandring til Anne Boyens. Hende mødte han under indspilningen af 'Act of Love' i Paris. De kunne fejre diamantbryllup i 2014, og hun sin 100 års fødselsdag sidste år. Sammen fik de sønnerne Peter og Eric.

Anne Boyens og Kirk Douglas ved en filmprisoverrækkelse i 2008.

Kirk Douglas nåede at indspille ca. 90 film. Desuden har han skrevet flere erindringsbøger og romaner, men hans første memoirer var 'A Ragmans Son' (1988), som meget åbent skildrer hans fattige barndom, hvor han var ene dreng med fem søstre, en forslidt mor og en ondskabsfuld og fordrukken far. Den skildrer også hans hårde kamp for at få en uddannelse og komme til tops og hans meget vågne blik for kvindelig charme med heraf følgende sidespring, som hustruen Anne dog accepterede med bemærkningen: 'Jeg er europæer og tror ikke på livslang troskab, men på livslangt venskab.'
Douglas var tre gange nomineret til en Oscar, men fik den ikke. Til gengæld fik han utallige andre internationale priser, og i 1998 fik han endelig en Æres Oscar. 
Kirk Douglas var måske ikke en skuespiller, der både kunne spille den lille mand på gulvet, og den brutale leder. Hans roller var stort set alle stærke karakterer. Men han havde en intensitet og nærvær i sit spil og et fysisk tilstedevær, der gjorde at man troede på ham. Og som brændte igennem på det hvide lærred, og derfor var han stor.

Nedenfor er han ved at skrive sit navn i en flise uden for det Kinesiske Teater i N.Y.  1962.