BETTY NANSEN - Diva i Danmark, men ikke på film

 

To dages perfekt ferie med kusine, kunst, keramik og kirker

Vejle-Juelsminde-Fredericia-Middelfart 30.7-1.8 2024

Af Alice Rohr

Det var ikke meget, jeg fik læst i medbragte Weekendavisen på mit to dages besøg hos kusinen i et lånt sommerhus i Juelsminde.

Albert Bertelsen 'Goya'

De orange DSB-billetter inkl. pladsreservation var købt for længst. Og det var godt, for mange kører uden, og en del kom til at stå ellers sidde i de glohede mellemgange – for selvfølgelig havde jeg også bestilt sommervejr.

Blev hentet på Vejle station af kusinen, som kørte os direkte til Vejle Museerne, hvor hendes ’lokkemiddel’ for at få mig byen – en lille særudstilling af den lokale mester Albert Bertelsen (1921-2019) - skulle beses. Der er kun 12 værker i: ’Landskaber’. Til gengæld var det ikke kun landskaber, men også et portræt af maleres egen perserkat Goya, som jeg blev meget glad for.

Når vi nu var i byen, skulle jeg da også lige se den nye altertavle i den smukke, næsten kysk restaurerede Sct. Nicolai kirke, der i fundamentet er byens ældste bygning, men ombygget utallige gange. Altertavlen er fra 2021 af nys afdøde Anders Kirkegaard, men ses kun i udfoldet stand under kirkelige handlinger. Den ligner ikke noget, vi plejer at se i en kirke, og selv om motivet er fødsel, liv, død og genopstandelse, er det en eksplosion af stærke farver i gult, rødt, blåt og grønt. Jeg synes kirken, som fremstår næsten asketisk S/H, fint kunne bære det stærke værk.

Sct. Nicolai Kirke i Vejle

Så ned på havnen og se Studio Olafur Eliassons mesterværk ’Fjordenhus’, som går lige i hjertet. Et Gesamtwerk af tegl i mange mønstre og strukturer, vand, glas, messing og andre metaller i forskellige former svævende mellem jord, vand og himmel. Bygningen ligner en sær blanding af en gammel vandborg med vindebro, en katedral og et lysende luftigt ’Slot i Vesterled’. Selv om byggematerialet er tusindvis af både matte og glaserede tegl i mange farver, antager hele bygningen som helhed forskelligt udtryk efter lys og årstid.

Fjordenhus

På vej væk fra ’Fjordenhus’ gik vi mellem en masse muslingeskaller, som måger planter på betonen, før de flækker dem med næbbene. Den trafik er blevet aktuel, nu hvor de sultne dyr ikke kan finde fisk i fjorden. ’Men du skal nu se det hele lidt oppefra’, sagde kusinen, og så tog vi elevatoren til 11. sal i Hotel Zleep, hvor der er storslået udsigt over havnen fra tagterrassen. Kusinen fik en citrusdrink. Jeg spurgte, hvad de havde af hvidvine og fik bl.a. svaret ’Reisling’- således udtalt! Den var glimrende og sine 70 kr. værd. Det var virkelig varmt, og vi nød den brise, der altid vil være på en tagterrasse ved vandet.

Skyttehushaven ved Tirsbæk strand

Skydebanen ved Skyttehushaven. Gruset er knuste blåmuslingeskaller

På vej hjem mod Juelsminde var vi sammen med den lille hund Madicken en tur rundt i det smukke område ved ’Skyttehushaven’ og Tirstrup Strand. ’Skyttehushaven’ har været Vejleborgernes udflugtssted i 150 år på grund af sin smukke placering og bl.a. samlingssted for Grundlovsmøder. I 1859 anlagde Skyttelauget en skydebanebane og sin 1. pavillon. I 1881 kom der også en dansepavillon. Senere et traktørsted, hvor mange familiefester er afholdt. Omkring årtusindskiftet fik området lov at sejle lidt. Efter noget økonomisk tovtrækkeri kom der en helhedsplan for området. I 2019 kunne man åbne en gennemrestaureret og nænsomt moderniseret udgave af ’Skyttehushaven’ og senere åbning af en ny scene og musiktribune helt ned til fjorden. (Foto herunder)

Da vi var der, lignede græsplænerne ned til vandet franske impressionisters malerier med masser af halvnøgne par og familier med picnickurve og tæpper. På vej hjem mod Juelsminde kom vi gennem smukke landskaber og kønne – plus mindre kønne og halvdøde - landsbyer. Blandt de ’seværdigheder’ jeg ikke så, var Barrit, der iflg. kusinen har landets længste bygade! Det kan stadig nage lidt, at jeg gik glip af den!

Eftermiddagen blev tilbragt på terrassen i det skønne sommerhus, der er opført i 1914 i ’klassisistisk stil’, gulmalet, rødt tegltag og hvidmalet træværk. Nye kartofler, stegt kalkun og mixed salat. Kl. 22 begyndte duggen at falde. Hynderne på Drachmann-møblerne blev taget ind, og efter en night cap gik to trætte damer og hunden i seng.

Juelsminde Strand ved aftenstide

 

Næste dag: Morgenmad på bagterrassen med håndbroderet dug og blomster i vase. Så skulle hunden afleveres hos naboen, og det blev til fint gensyn med tre andre hunde, så Madicken gad dårligt vuffe, da vi kørte.

Vi styrede lige mod CLAY-museet i Middelfart, der var mit ønskestop under det korte besøg, bl.a. fordi særudstillingen ’Playing with Fire’ med et udsnit af Axel Saltos værker lukkede 11. august. Jeg var sidst på museet i 2017, hvor der også var en særudstilling med Salto. Den gang så vi hele museet inkl. ’Skatkammeret’ i kælderen bestående af porcelæn fra hele Den kgl. Porcelænsfabriks historie. Der er også den kæmpestore private samling med mere end 1000 værker indsamlet af skolelæreren Erik Vejstrup, som indeholder alt, hvad der kan stå og gå af danske keramikere. Endelig er der udstillingen af keramiske arbejder udført for Den kgl. Porcelænsfabrik ’Keramikkens veje’, af nyere keramik, som med jævne mellemrum skiftes ud. 

 Besøget blev afsluttet med et kig ind i den nyindrettede Café, som også arrangerer koncerter, og med udsigt til Lillebælt. Vi satte os i stedet i skyggen foran cafeen med et glas juice og en Riesling.

Man behøver ikke at være troende for at elske danske kirker. Jeg holder allermest af de ældste små kirker – også dem uden tårn, men i det jyske trekantsområde ligger tre helt forskellige kirker, som viser danske arkitektur, møbler, kunsthåndværk samt original kunstnerisk udsmykning, når det er finest.

Lyng Kirke

 Lyng Kirke i Erritsø ved Fredericia: Arkitekter: Inger og Johs. Exner. 1994. Ingen altertavle. Krucifiks af guldsmed Bent Exner skabt af 320 sølvkugler – nogle forgyldte. Døbefont i granit fundet i sø ved Erritsø, formentlig fra oprindelig kirke – ca. 1400 tallet. Nok den mest elegante kirkeindretning, jeg har set i Danmark.

 

Christianskirken med Bjørns Nørgaards imponerende port

Christians Kirke - det gamle kapel og kirke

Christians Kirke, Fredericia, er ikke en gammel kirke, men bygget i gammel klassisk dansk stil, dog i gule sten som kapel i 30érne, senere udvidet som kirke. Udbygget i 1972. I 2001 planlægges yderligere udvidelse af Tegnestuen Juul & Frost. I 2007 indvies ny tilbygning til kirken med markant kunstnerisk udsmykning og portal, ’Alfa & Omega’ af Bjørn Nørgaard. Jeg fik et kick, da jeg fandt ’Pælen’ foran kirken, der fungerede som ’Sesam, sesam, luk dig op!’ til de tonstunge bronzedøre. Det var magisk.

Nørremarkskirken fra indgangen

Nørremarkskirken

 Nørremarkskirken i Vejle er tegnet af arkitekt Holger Jensen (1918-2004) og indviet 1976. Holger Jensen er den arkitekt i Danmark, der i nyere tid har flest kirker på samvittigheden. Mere end 50 kirker er bygget i Danmark, Grønland og Færøerne + plus en halv snes såkaldte ’vandrekirker’, der fungerer, indtil der er penge til en fast kirke. De er uhyre forskellige og alle tilpasset efter menighedens økonomi, behov for samlingssted og den omgivende natur. Ofte opleves hans kirker som samlende kulturhuse med forskellige udnyttelsesmuligheder. En praksis mange nyere arkitekter har kopieret. Nørremarkskirken har ikke nogen altertavle. I stedet er der lysekroner, der hænger som en regn af dråber ned fra runde glugger i loftet. Dråberne symboliserer tårer, regn og blod. Og de indgår også i den gyldne bagvæg, som omkranser Peter Brandes maleri af Kristus. Kirkens andet store kunstneriske element er en lys træsøjle, der synes at bære den imponerende bygning oppe. Kirken har desuden et fritstående tårn, som man finder i italienske kirkebygninger. En byggestil, der går igen i flere af Holger Jensens kirker. Ud over kirkerne herhjemme har han skabt de danske sømandskirker i Antwerpen, Rotterdam, London, Lissabon og Yokohama.

 

Bjørn Nørgaards 'Stele' i Palsgårds Slotspark

Så var kirkerundturen forbi, og vi var tilbage i sommerhuset i Juelsminde efter at have hentet Madicken. Jeg blev plantet med et glas vin og mine kryds & tværser på terrassen. Så kom en af kusinens gamle venner til middag. Ham havde hun nemlig inviteret med til forpremiere på Monty Pythons ’mishandling’ af musicalen ’Camelot’, kaldet ’Spamelot’ og hvori bl.a. indgår ’Always Look on the Bright Side of Life’. Det blev en dejlig aften med et ungt, engageret og veloplagt hold i den skønne Palsgård Slotspark med vidunderlige gamle træer og skovsøer. Der er både gamle skulpturer og flere af nutidige kunstnere, bl.a. fem af Bjørn Nørgaard, og der kommer to mere i 2025.

På min afrejsedag havde kusinen inviteret naboerne til begge sider til morgenmad. Det var fire pyntelige og kvikke pensionister, som følte sig godt beværtet med bagerens bedste brød plus kusinens fire hjemmelavede marmelader og adskillige oste. Vi sluttede seancen med et iskoldt lille glas afrikansk Armarula likør og ønskede hinanden fortsat god sommer. 

Juelsminde Strand

 Mens kusinen hængte vasket sengetøj op, fik jeg samlet de sidste pakkenelliker og notater. Så satte vi kurs mod Vejle, hvor toget kom til tiden, og jeg fik erobret min bestilte vinduesplads, med bevis i hånd. Og en lidt muggen sidedame resten af turen. Gjorde nu ikke noget. Det var en stillekupé. Jeg følte mig mættet af indtryk og opmuntret ved hjemkomsten til Helsingør.

Utroligt hvad man kan få ud to dage med DSBs Orange billetter til 129 kr. hver vej.

Alle fotos er taget af Alice Rohr, hvor intet andet er nævnt.