BETTY NANSEN - Diva i Danmark, men ikke på film

Betty Nansen (19.3 1873 - 15.3. 1943)

I dansk films storhedstid før - 1. verdenskrig - nåede en del danskere at få udenlandsk karriere. F.eks. instruktørerne Holger Blom, Benjamin Christensen og Urban Gad, skuespillerne Fy & Bi, Valdemar Psilander, Asta Nielsen og Jean Hersholt for at nævne nogle af de store. 
Men at Betty Nansen, sidste århundredes helt store danske teaterdiva, også havde indspillet en halv snes film i Hollywood, var nyt for mig. Hun nåede at indspille 13 film i løbet af 1913-15 (ingen af dem er bevaret). Godt nok slog hun aldrig igennem, selv om hun bl.a. indspillede Tolstojs 'Anna Karenina' 1915, som også Greta Garbo gjorde, dog i 1927. Betty Nansen var måske en bedre skuespiller end Garbo, men uden dennes utrolige filmudstråling. Et af Betty Nansens store aktiver var i øvrigt hendes stemme, som jo ikke blev hørt i stumfilmene. Det gik lidt bedre for hende i Nordisk Films 'Revolutionsbryllup' (1915) sammen med Valdemar Psilander, der også fik succes i nabolandene. Men det var på teatret, Betty Nansens talent kom til sin ret, både som skuespiller, instruktør og teaterleder. 
 
Betty Nansen var ikke smuk i almindelig forstand. Store, tunge øjne, ret markante næsebor og stærkt hageparti, men den smidige skikkelse og gestik, strunke holdning og stærke personlighed gjorde, at hun nærmest indtog hele scenen og fordunklede medspillerne. Et forhold hun accepterede som naturligt. En svensk kritiker, C. Laurin, mente, at hun var et selviscenesat kulturprodukt, men hvor der bag verdensdamen og det kølige væsen anedes en fortrængt, livsfarlig kvindelighed. Hun blev aldrig elsket, som Anna Larssen, men snarere beundret.

BN som 'Kameliadamen'. Tak til Edv. Brandes, 1901.

Betty Müller (f. 19. marts 1873) var datter af Frederik Müller og Maria Petrine Petersen, der begge var skuespillere ved et af provinsens bedste omrejsende teatre, som ejedes af faderen. Som følge heraf fik datteren først normal skoleundervisning (N. Zahles pigeskole) som teenager, da forældrene slog sig ned København, hvor de havde fået fast engagement ved Dagmarteatret. Datteren søgte forgæves optagelse på Det Kgl. Teater i 1893, men fik samme år debut på Casino og slog igennem samme år i det tyske boulevardstykke 'Hjemmet'. Forfatteren og instruktøren Herman Bang opdagede hurtigt hendes potentiale og blev hendes vejleder og ven for livet. I denne periode gav rollen som 'Kameliadamen' (1896) hende stjernestatus. Samme år blev hun gift med den charmerende, flamboyante journalist, forfatter og forlagsdirektør ved Gyldendal, Peter Nansen, hvis efternavn hun tog. Hun skiftede dermed også miljø, for hendes 12 ældre mand var toneangivende i kulturradikale kredse, der talte Bdr. Brandes og forfattere som Herman Bang, Svend Lange og Sophus Michaëlis og andre kunstnere. Betty Nansen blev hurtigt feteret midtpunkt.

Peter Nansen (1861-1918)

Betty Nansen var i kortere perioder ansat ved Det Kgl. Teater, men her faldt hun aldrig til. Hun ville selv bestemme, og det fik hun i højere grad lov til på Dagmarteatret og Folketeatret, hvor hun både spillede klassiske roller og lystspil. Bedst trivedes hun i roller, hun selv kaldte 'moderne psykologisk Kvindfolk'.
Hun blev skilt fra Peter Nansen i 1912. Skønt han var hendes livs store kærlighed, udvikledes deres karrierer sig for forskelligt. I årene herefter søgte hun anerkendelse i udlandet, både ved teatergæstespil og på film. Hun var først tilknyttet Nordisk Film; fik herefter kontrakt med Fox i Hollywood, men fik aldrig den internationale filmstatus, Asta Nielsen opnåede. I 1916 vendte hun hjem.
Med en økonomisk velynder bag sig købte hun i 1917 Alexandra Teatret på Frederiksberg og gav det navnet 'Betty Nansen'. Hendes franske kollega, Sarah Bernhardt, havde flere år tidligere også 'navngivet' sit eget teater, men herhjemme stødte Fru Nansens 'selvglæde' en del bedsteborgere: for udansk, for ubeskedent! Den ny teaterdirektør brugte dog langtfra teatret til kun at promovere egne roller. Tværtimod lykkedes det hende som instruktør at opsætte nogle af de nyeste og til tider provokerende stykker op sammen med det klassiske repertoire. Hun introducerede skuespil af Pirandello og O'Neil samt stykker af de store nordiske forfattere: Bjørnson, Ibsen, Strindberg, og måske dristigst i tiden: Amalie Skram. Ofte stykker som Det Kgl. havde afvist.

Betty Nansen og Henrik Bentzon i 1925 i Ibsens 'Gengangerne', som de også spillede i Paris.

Selv spillede hun nogle af Ibsens store kvinderoller bl.a. Fru Alving i 'Gengangerne' sammen med Henrik Bentzon, som hun var gift med i 1927-33. De spillede også sammen i Strindbergs 'Faderen' og i Somerset Maughams 'Hellige Flamme'. Kaj Munks 'Ordet' havde i 1932 urpremiere på teatret og frem til den tyske besættelse var Betty Nansen teatret stedet, hvor der blev spillet flest debatstykker. Under besættelsen fik nationale klassiske stykker en renæssance, og i 1943 kunne teaterdirektøren fejre 'sølvbryllup' med sit teater, og hun gav sig selv lov til at spille en kavalkade af sine glansroller, der viste, hvor vidt hun rakte.

BN i succesen 'Du kan ikke tage det med dig', der gik 79 gange i 1940.

• I årene 1935-40 var hun formand for teaterdirektørforeningen.

• Betty Nansen døde i 1943 kun få dage før, hun ville være blevet 70 år.

• Teatret forsatte under forskellige navne - bl.a. Aveny Teatret og Alléscenen. I 1962 gik teatret i likvidation, og der var planer om at ombygge den gamle teaterbygning fra 1888 til møbelmagasin. I 1980'erne genrejstes det af Morten Grunwald og fik atter navnet 'Betty Nansen'. 

• I 1997 udkom 'Masken og mennesket' en monografi om Betty Nansen af Kela Kvam.