Nostalgiske dage som københavnerturist
Sydlandsk stemning i gårdhaven i 'Huset', 'Café Bastard', i Magstræde, hvor unge flokkes om div. brætspil. |
Sønnen
og hans familie skulle som sædvanlig en uge til Sverige, og vi
skulle passe katten Wilma et par dage.
Vi
havde et gavekort til DAC (Danmarks Arkitektur Center), som nu skulle
indløses her, hvor sommeren var på sit højeste. Damen ved skranken
havde kvaler med at tyde vores gavekort til hhv. udstilling og
frokost via sin lille latterlige Mac IPad. Det tog hende næsten 10
min. Moderne tider! Vi gik direkte op på tagterrassen, hvor vi havde
reserveret bord kl. 13 og frit kunne vælge. Mærkværdigvis var der
nemlig god plads på den udendørs terrasse på 4. sal, men der var
dog kun et enkelt bord ledigt under skyggegivende parasol, da vi kom.
Fantastisk udsigt - skønt reduceret af varmedis - over det halve
København. Heldigvis var der en let brise, for temperaturen var
omkring 30. gr. Man kan kun komme op i restauranten, hvis man har
betalt entré (130 kr./voksne) el. har årskort.
Udsigt fra DAC's tagterrasse en diset varm sommerdag - og grimt norsk porcelæn. |
Vi
kunne hver vælge to stk. smørrebrød; klassikere som kartoffelmad,
roastbeef og Stjerneskud – dog med et 'touch'. Glimrende, men og gemalen har aldrig fået bedre Stjerneskud. Husets rødvin var god. Til gengæld var jeg skuffet
over, at stedets kaffekop var en klodset, hvid sag med små
'urenheder' i, og tallerkenen i hvid porcelæn med olivenfarvet tone
i den ene side. (En farve, der ikke klær' nogen servering og mindede
om noget grimt fajance fra 60'erne.) Begge dele fra et norsk
fabrikat, jeg nådigt har glemt. Va' fan'? Det er dansk
arkitekturcenter, hvorfor så grim norsk design? De hindbærrøde
plasticsnore-stole lignede også noget fra 60'erne, dog i en smukkere
mere gummiagtig udgave. Fandt ikke ud af hvem, der har designet dem,
men man sidder godt.
Skitse til indretning af BIGs nye hovedsæde. |
Selve udstillingen er farvestrålende og munter (mange unge besøgende) med nogle ofte transparente modeller af projekter gennemført over hele verden fra Albanien til Dubai, USA, Canada og Kina til modernisering af stormagasinet 'La Fayette' i Paris (faktisk det eneste, jeg slet ikke syntes om). Men jeg tror ikke indretning af stormagasiner er Ingels spidskompetence.
Meget dejlig intens stemning i PLAY rummet for børn, hvor drenge og piger fra det halve af verden havde smidt skoene for at lege arkitekter med LEGO tilsat specielle BIG effekter som 'træer og grønt': elementer der indgår i de fleste BIG projekter.
Købte i den lækre shop en grøn STRØM vase designet af Nic. Wiigh Hansen. Elsker den vase, der, som de andre design i serien, ligner noget fra et Lundstrøm maleri. Kubistisk i klare farver. (Lysere end på foto fra raawii.dk hjemmeside). Den føles som silke at røre ved. Dog er keramikken fremstillet i Portugal !!!
Nu kan man fra køjesenge i Cph Down Town kigge på Johs. Magdahl Nielsens 'Vandkunst' fra 1910 på det sted, Chr. III opførte et pumpeværk 1659. Fiskehovederne, der spyr vand, symboliserer, at der her senere var fisketorv.
På vej hjem til Gyritegade, hvor vi skulle overnatte, gjorde vi stop hos Ubbe's Vinhandel og Bar på hjørnet (Ny Vestergade 1) med fin udsigt (i skygge) til trafikken på Frederiksholms Kanal, hvor turister på Segs, cykler og løbehjul fór forbi eller skulle ind på slotspladsen.
Vi nåede også lige en kaffe og et glas i 'Sørens Værtshus' (tidl. 'Vrinsk' også et gammelt stamsted) på Vandkunsten. Her er vis-a-vis kommet et hostel CPH Down Town, der også fungerer som bar, og hvor der var fuldt besat i de udendørs rustikke palle-sofaer. Mindedes med vemod: det finurlige værtshus 'Tokanten', på hjørnet, hvor alle måtte spille på klaveret, og der var cykler i loftet, (nu Bronx Burgers) og 'Rådhuskroen' i det nærliggende Løngangsstræde, som var nogle af min ungdoms yndlingssteder i min pure ungdom, men nu længst borte.
Hjemme i haven på Østerbro fik vi snakket og kælet med Wilma, der sagtens kunne kende os fra tidligere 'kattesitterbesøg'.
Tirsdag morgen tog vi atter mod byen. Havde planer om 'Glyptoteket', (der stadig har gratis adgang til faste samlinger om tirsdagen), men så ville gemalen først igennem 'Botanisk Have'. Usædvanlig mange udlændinge på denne disede formiddag - ikke mindst amerikanere og asiater i alle aldre og udklædninger. Kun sparsom sol, men varmt. Og dette sted er en prægtig oase midt i byen, selv om der p.t. foregår støjende byggerier i nærheden.
Gik gennem den stærkt trafikerede indre by. Der ER virkelig mange turister i år, men de kører på deres uvante køretøjer (voldsomt udskældte i den københavnske presse) dog knapt så 'råddent' som de indfødte.
Spiste vores 2. gavekort op på 'Café G' på Gråbrødre Torv. Sød betjening, men det meste foregår jo også omkring buffeten, som var fin og varieret og med masser af grønt ud over 'klassikerne'. Isvand, kaffe og te var inkl., så vores eneste udgift var mit glas hvidvin (god) til 65 kr. Herligt sted at sidde under parasollerne på en varm sommerdag.
Gemalen købte et krus økologisk kaffe (12 kr.) og jeg en minirødvin ved købmanden på Vandkunsten. Herfra kunne jeg se det blafrende Til salg-skilt ved hjørnevinduet på 2. sal i Rådhusstræde, hvor vore ældste venner har boet 30 år! Vi har haft så mange gode middage og 'runde' fødselsdage dér. Men nu er det slut. De flytter om et par uger til moderne lejlighed med elevator!
Men et kig ind i et af mine andre gamle stamsteder, 'Huset' i Magstræde, afslørede, at der ikke bare var liv i Huset, men endda her midt på dagen, koncentrerede unge, der sad og spillede brætspil i 'Café Bastard', og hvor den tidligere så mørke gård var peppet op med farver og hyggelig bar.
Vi fandt en bænk ved Gl. Strand, som vi delte med Sten og Marlene fra Amager, der lige havde sat sig med hver sin høkerbajer. De var glade og nysgerrige og havde de senere år været turister i eget land. De kom lige fra en underholdende rundvisning i Kbh. Rådhus om alle finurlighederne (og hemmeligheder) i arkitekt Martin Nyrops gamle bygning. Jeg anbefalede dem Allan Mylius Thomsens københavnerture og hans rundvisninger på 'Bakken' i sommersæsonen. Det skrev Marlene begejstret ned på sin mobil.
Vi nåede så ikke 'Glyptoteket', men gik direkte hen i Skindergade til 'Charlie Scott', hvor vores svenske 'vidunderbarn', trompetist og sanger, Björn Ingelstam, spillede. Han kom stærkt forpustet direkte fra Lufthavnen efter en ferie på Mallorca, nøjagtig 5 min. forsinket. Og gik på 5 min senere!! Hans far, Hans I. (trombone) dukkede også op sammen med de to 'faste': Henrik Bay (guitar) og Jens Kristian Andersen (bas). God feriestemning blandt stampublikummet og i kvartetten, der kender hinanden ud og ind. Et stykke inde i 1. sæt stod veninden fra Rådhusstræde pludselig i lokalet og vinkede. (Takket være mine inf. på Facebook!) Heldigvis var der plads ved vores bord. I pausen var der tid til at snakke. Meget handlede om flytning, som vi også lige har været igennem i juni i Helsingør. Men vi blev enige om, at noget slutter og noget nyt begynder. Det er også stimulerende – både når det gælder gamle vandingshuller og bosteder.
Kys og kram og tilbage til den nye lejlighed i Helsingør, hvor blomsterne trængte til vand.
Selvfølgelig gør du det igen Alice ,en rigtig god reportage fra dit elskede København.
SvarSlet