Tyskland er andet end Berlin og Hamburg. Prøv BREMEN!

Sådan oplevede vi ikke den store åbne Marktplatz med granitroset i midten af brostenene, for det årlige Freimarkt fylder hele pladsen 3 uger fra 18. oktober.

Turen med Flixbussen fra Ingerslevgade, Kbh. til Bremen gik langt bedre, end vi havde frygtet. Vi havde fire sæder med bord imellem for os selv på hele turen, så vi kunne vride og vende os på forskellig vis de mange timer undervejs. (Afgang kl. 22 - ankomst kl. 6,40).

Torsdag 24.10. 1. Dag 

Måske så gemalen lidt fortabt ud dér på på fortovet ved busholdepladsen, hvor det stadig var mørkt, med sit hjemmeudskrevne bykort, mens jeg var på vej hen for at se gadenavnet på den tværgående vej. I hvert fald ville en yngre kvinde fra bussen gerne hjælpe. Hun opgav at finde ruten til vort hotel på sin mobil og besluttede i stedet at følge os, fordi det var så kort. Det tog da også kun ca. 7 min. Selv var hun bremer, men bosat på Frederiksberg og var nu på vej for at besøge forældre og venner. Tak søde dame!

Hotel Dorint Bremen (Hillmann Platz 20) (foto) ligger ved Herdentor og parkanlægget ved Mühle am Wall. Hotellet hed tidligere Hotel Suisse, men er for nylig indlemmet i den schweiziske Dorint hotelkæde, der her i september fejrede 60 års jubilæum og også, at kæden nu består af 60 hoteller i hjemlandet og Tyskland. Vores hotel minder i indretning meget om det det gamle SAS hotel i Kbh, under schweizeren Alberto Kappenbergers ledelse. Mørke træsorter, men med farver som bronze, mink og beige i stedet for Arne Jacobsens kølige gråblå og -grønne nuancer. Dejligt nyindrettet badeværelse i sort, bronze, beige, hvidt og glasdøre. Værelset stort med masser af skabsplads, bankbox, minibar med vand og øl. 0 sprut, men plads til vores vin og kolde vand. Vi fravalgte morgenbuffeten, der koster 19 €, så efter at have afleveret vor bagage, da vi først kunne tjekke ind kl. 15, gik vi ud for at få noget morgenmad.

Det blev hos 'Den gode bager', som har eksisteret 220 år. Bageren hedder Glade, men har en sur ekspeditrice. Vi får nogle sprøde store boller med smør, ost, skinke og salat en kaffe og en te for i alt 9 €.  

Roland er 10 m fra fod til baldakin.

Så gik turen over Hedentor-broen igennem den stadig let døsige by i tågegus og øde forretningsgågader – 
og arkader med smukt dame- og herretøj i størrelser, som hverken passer til vores mål el. pengepung.

Gerh. Marchs skulpturgruppe over et 200 år gl. Grimm eventyr.

Vi nåede frem til byens hjerte og største turist-
attraktion, Marktplatz i Altstadt. Fik hilst på både Bremer Stadtmusikanten - byens vartegn - og den store statue i sandsten af Bremer Roland, der har stået her siden 1404. Men den smukke plads kunne vi ikke få noget indtryk af, da den pga. det store Freimarket med div. forlystelser og  boder i år fejrer, at det sker for 1000. gang. Festen varer tre uger; masser af koncerter, optog og  fyrværkeri. Vi spiste frokost i 'Bremer Ratskeller', som er stor og pittoresk med kæmpe udskårne vinfade og spidsbuede lofter. Normalt er her proppet i weekenden, så denne torsdag var passende. Vi fik forloren hare og en gratineret kartoffelret. Der er et kæmpe vinkort med tyske vine fra hele landet til humane priser. Venlig betjening. Forinden var vi i Schlagte-området , hvor de udendørs ølhaver lå øde hen.

Et godt glas Riesling i Bremer Ratskeller, 4,50 €.

Tilbage i Altstadt var solen nu kommet lidt frem, og der var masser af folk ved de mange udendørs boder. Børneforlystelser snurrede, og vi var igennem museumsgaden Böttcherstr., hvor vi i en af de mange butikker med kunsthåndværk faldt over en mini fyrfads juleuro med 'Die Stadtmusikanten' a la engle-uro ledet af varmen fra fyrfadslys.
Endelig var kl. 15, og vi kunne indfri vore kufferter og blive indkvarteret. Ud af de varme sko og ligge på langs i de ualmindelig dejlige senge. Vi havde gået omkring 9 km, men kom op på 11, da vi senere gik ind mod banegårdskvarteret for at få aftensmad. Det skete i den 'campede' Südtiroler Hütte, i kæmpe fyrbjælker med al tænkelig udskæring og pynt. Tjenere i tyrolerhosen (knæbukser) og pigerne i lange dirndlkjoler, men Wienerschnitzel og bjergbondetallerken (røstikartofler, spejlæg og ristet røget skinke) var prima. Betjeningen meget opmærksom. Inkl. kaffe, vin, vand og Kirsch blev regningen 50 €.

Fredag 25.10
Vi sprang morgenmaden over. Gemalen havde afbestilt rengøringen, så vi brugte god tid på vores 'kontorarbejde'.  Vi satte kurs mod byens ældste område, Schnoor distriktet, som vi fandt lidt for 'turistet', men fortsatte forbi Gerh. Marcks Haus, Designmuseet og Goethehaus til Theater Bremen, der har en hyggelig cafe 'Café Theatro' med udsigt til parken over for. Nogle sad udendørs, men det var i skyggesiden og det blæste, så vi valgte at gå inden for. Sjov indretning med bl.a. nogle kæmpe 'guld'lamper, med hareunderkrop, og med hareører stikkende op fra den sorte skærm. Der var også nogle røde barstole med 'erotiske' balletben, (Foto: tv.) og ellers en pudsig blanding af lave borde og dybe stole, høje caféborde eller nogle få alm. som vores ved vinduerne.
Vi var heldige at komme tidligt, for ca. 1/2 time senere, var der nærmest propfuldt. De fleste var på vores alder, men også nogle meget yngre og noget ældre. Vi bestilte begge grillet laks med blomkål, ristede kartofler og persillesovs: yderst velsmagende, 8,80 €, en hel flaske apollinaris og jeg et glas forrygende spansk rødvin Concejon Pi 2017, 6,80 € og dermed noget dyrere end f.eks. Rioja, men det bedste jeg har smagt i lang tid. Vi havde som 'kompliment' fået et lille stykke mazarinkage garneret af abrikosmos, så vi bestilte en kaffe og en Kirsch til mig. Regning 37,50 €.
Fandt på hjemvejen Baden- og Frankenvine i Lidl til priser, vi aldrig ser i Danmark, men købte ikke deres Kirschwasser, som vi kan få hjemme, så ingen grund til at slæbe den i kuffert.
Aftensmaden indtoges ved Weser promenaden, i 'Paulaners Bremen', (Schlachte 30), og hold kaje, der var lyd på denne aften. Også både danske og svenske mandegrupper på 'tur'. Jesper fik endelig sin Ganze Ofenfrische Haxe (18,50 €); han var salig. Jeg fik en ostetallerken til 12,50 € og et glas Rioja til 5,50 €; i alt 48,40 € . God, måske lidt overvældende stemning. Nær udsolgt, da kl. var 20. Og alligevel hurtig og sød betjening. 


Lørdag 26.10

Vågner op til solskin. Gemalen i bad. Det blæser voldsomt, men der er ikke lovet regn i dag. Vi ved, at det i dag er dagen for den store Freimarkt-parade, hvor flotteste gruppe el. paradevogn bliver kåret på Altmarkt om eftermiddagen. Da vi kommer ud fra hotellet lidt over 11, er Herdentorsteinweg fyldt med mennesker, der har taget opstilling på begge sider af gaden, som i øvrigt er spærret for al trafik af sporvogne og biler af tværvendte politivogne. Fra Am Wall høres nu larmen fra fortroppen af optoget, der nærmer sig. Det er en masse farvestrålende fantasifugle i alle farver og størrelser (Foto: herover). Jeg får til min overraskelse en klump i halsen. Det har jeg også oplevet ved militærparader, ja, selv til Skt. Jørgens Drengegarde (!!!) Hvad sker der? Tror det er fordi, de deltagende i den grad koncentrerer sig for at se ud, som om de er helt uberørte af larmen og de mange mennesker, der jubler og vinker. Lidt rørende.

Så følger det ridende prøjserblå garderkorps med flotte røde hestehaler på sølvhjelmen, men senere er det bare køretøjer i alle størrelser, der pyntet med flag og balloner og festglade deltagere larmende kører forbi. Ikke ulig studentervognene hjemme. Bare i større stil. Det er koldt og blæsende, så vi går videre og håber på at møde nogle af de mere originale grupper på vores færd gennem byen.

Vi rammer den hyggelige 'Cafe Bar Celona' (Foto: herover) (Unser Liebe Frauen Kirchhof 6) et kvarter i 12, hvor brunchbuffeten slutter. Så vi får i stedet 'Grande por dos': et kæmpe fad med brød, smør, charcuteri, oste og frugter samt marmelade og friskpresset juice. Der skulle også have været 2 croissanter, men det vil vare 20 min. at få dem bagt. I stedet får vi 2 ekstra stk brød = 4 helt varme rundstykker og to grovboller. 17,95 € for to pers. Hertil en kæmpe kop Americano, en helfl. Apollinaris og en lille karaffel af husets rødvin (ikke prangende) = i alt 37,35 €.
Så ned til Weser floden, hvor der nu er masser af liv ved de udendørs Bierstuben og fortovsrestauranter. Det var egentlig her vores første pølseservering skulle finde sted, men vi er for mætte og nøjes med en kirsebærsaft og rødvinschorle. 
 
Kaffefabrikanten, der reddede middelalderhuse 

 

Så er det tid til lidt kultur, og vi går mod Böttcherstrasse og løser billet til dobbeltmuseet Ludwig Roselius Museum samt det museum i den spændende jugendbygning, kaffefabrikanten Roselius skabte for den lokale kunstner Paula Modersohn-Becker (1876-1907) - 20 år efter hendes død. (Foto: nederst). Første museum i verden tilegnet en kvinde. Billedhuggeren Bernhardt Hoetger (1874-1949) tegnede museet (Foto: herover). Museet er i den ene del skabt som kopi af i et gammelbremisk patricierhus fra 1588. Det er indrettet i det første hus i gaden, Roselius købte i 1902. Ludwig Roselius købte alle de stærkt forfaldne, nærliggende bygninger i den lille smalle gade stk. for stk., og renoverede dem i årene 1902-30. Museet rummer genstande fra hans kunstsamling: møbler, husgeråd, kunsthåndværk, og sindrige urværker samt fine portrætter og kirkeskulpturer. To af de mest kendte værker er af Lucas Cranach d. Æ.: Portræt af Martin Luther og han kone, Katharina von Bora, begge 1529. Særudstillingen i Paula Modersohn-Becker samlingen hedder 'Ich bin Ich', der pga. de mange, men ret forskellige selvportrætter, PM-B lavede, sætter dem i en moderne 'selfie'-sammenhæng. For det skyldtes ikke bare, at hun ikke havde råd til modeller, men hun var sit korte liv igennem stærkt optaget af sin personlige udvikling – både den indre og den ydre - og af sin kunst. Som hun skrev til vennen, forfatteren Rainer Maria Rilke i 1906: 'Ich bin Ich, und hoffe es immer mehr zu werden'. Vi, der oplevede særudstillingen på Louisiana (2014), kunne genkende mange af selvportrætterne, men savnede så hendes portrætter af andre og hendes landskaber, som p.t. er udlånt til andre samlinger. Udstillingen varer til 9.2.20. Entré til begge museer er p.t. 10 €.

Søndag 27.10 - Dagen derpå!

Tid til et stille sæt ved Weserpromenaden dagen efter det store Freimarkt optog. 
Weserburg Moderne Kunst Museum i baggrunden.

Sol og blæst. Byen virker helt uddød. Tomme flasker over alt; de fleste pænt stillet ind ved husmurene. Forbløffende få smadret i forhold til, at 200.000 mennesker i går var på gaden for at se og hylde det store Freimarkt optog, der blev vundet af en 1001 nats blå eunuk. 

Vi fik en lille fransk morgenmad på 'Alex' (2 croissanter og en kæmpe kop kaffe). Herefter gik vi ud til Weserburg Moderne Kunst Museum. Det er i fem etager, men da vi kom ind på 1. etage, hvor der hang en farvet trekant på een væg, en farvet stol på en anden og et stk. tekstil på en 3., tænkte jeg: Det bliver enten en lang eller meget kort dag. Men faktisk blev udstillingen 'The Way we are': 140 værker af 80 kunstnere fra hele verden, mere og mere interessant, for hvert rum og for hver etage.(Entré 9 €).

Jeg var særlig glad for kæmpebjørnen lavet af genbrugspelse og et par plastictasker som øjne. Af Selja Kameric, Sarajevo, 2015. Titel 'BFF'.

 

Den kvindelige miljøaktivist og multikunstner Andrea Bowers  (Foto: herover) fyldte med sin særudstilling 'Light and Gravity' hele 2½ etage.
På vej hjem ad Weserpromenaden så vi, at flere af de udendørs ølhaver, der havde være fuldt besat dagen før, nu var i gang med at lukke for sæsonen, men dér, hvor vi havde siddet to dage forinden og drukket kirsebærsaft og chorle, var der stadig åbent, selv om der kun var en halv snes kunder tilbage her kl. 16,30. Vintertid! Men vi fik vores Bratwurst og Curryfrankfurter!

Hjemme ved hotellet fik vi eftermiddagsdrink i tapas restauranten 'Pio', og aftensmaden fik vi i den nærliggende 'kineser': 1/2 stegt and med ris og lidt grøntsager. Ok, men ikke ophidsende. Det bedste var faktisk den rosensnaps, jeg fik til 'dessert', mens gemalen fik friterede bananer i en supertynd dej.
Vi var mentalt klar til at tage hjem, ærgerligt bare, at det ikke er kl. 8 morgen, men først kl. 8 aften. Denne gang skal vi skifte i Hamburg og vente næsten 2 timer. Øv.

SIDSTE DAG 28.10: 

Vi tjekker ud og deponerer vores bagage på hotellet. Får til afsked hver et chokoladehjerte. Går hele vejen igennem mølleparken bag hotellet og ærgrer os over, at vi ikke har besøgt restauranten tidligere (Fotos). Men omvendt er det først denne sidste dag, at det næsten ikke blæser. På vej over på den anden side af Herdentor og den anden del af Wallanlagen må vi uden om en farverig kø af hjemløse, der med klapvogne og plasticposer med deres ejendele venter på, at der fra en varevogn, som netop ankommer, bliver uddelt suppe. Og på varevognen står der da også SUPPEENGLENE.

Så når vi ud til Kulturmeile, hvor vi for sidste gang spiser frokost i TeaterCaféen. Og det er fremragende. En værdig afsked med en smuk, rar og gæstfri by. Tak for denne gang BREMEN.

OBS! Jeg har ikke nævnt prisen for FLIXbusbilletter og for opholdet på Dorint Hotel, da priserne skifter konstant og ligeledes er afhængig af afgangstider og opholdets varighed.
 

Efterskrift. Vores bus fra Bremen var først 40 min. forsinket. Og da vi nåede Hamburg, var denne bus forsinket 3 timer. I stedet kom vi med en anden, hvor der var plads, men også kun lige akkurat. Hermed ankom vi til København 40 min. før den anslåede tid og kunne så nå Kystbanetoget kl. 6,57, 3 min. før spærretid for vores mimrekort. Lidt heldig har man lov at være.