Max von Sydow - Den asketiske skurk, Jesus og Lassefar

Max von Sydow 10. april 1929 – 8. marts 2020

Max von Sydow har aldrig været den type skuespiller, som prydede væggene i teenageværelser. Til gengæld er han blevet set af millioner af biografgængere verden over i nogle af Ingmar Bergmans og Jan Troells bedste film. Han nåede at være med i mere end 150 film og godt 30 TV produktioner – ofte i 'historiske' dramaer. Hertil kommer teaterroller både på svenske og engelske scener samt på Broadway. Hans sidste store filmrolle - som ubådskaptajnen på det havarerede russiske fartøj 'Kursk' – var i 2017 og instrueret af Thomas Vinterberg. I 2016 var han med i tre episoder af TV-serien 'Game of Thrones', som Three-Eyed-Raven, (foto herunder) der gav ham en Golden Globe nominering.

Carl Adolf von Sydow blev født 10. april 1929 i Lund. Faderen var etnolog og professor i folklore ved Lund Universitet. Moderen baronesse Maria Margareta von Rappe, var også af tysk herkomst og gymnasielærer. Oprindelig ville Carl Adolf læse jura, men da han sammen med sin klasse så Shakespeares 'En skærsommernatsdrøm' var han solgt. Navnet Max tog han efter navnet på supersolisten i et loppecirkus! Så var han elev et par år ved 'Dramaten' i Stockholm. Her debuterede han i 1949. Senere kom han til Helsingborg Teater, og i 1955 mødte han Ingmar Bergman, som var chef for teatret. Det blev starten på et livslangt venskab og samarbejde i 11 film over en længere årrække. Deres første film sammen, 'Det syvende segl' (1957) blev et verdensgennembrud for dem begge. Rollen som den desillusionerede korsridder Antonius Block i det pestramte Sverige i 1400-tallet blev ikonisk bl.a på grund af scenerne, hvor han spiller skak med døden (Bengt Ekerot). 

Så fulgte 'Jomfrukilden, (1960) , 'Såsom i en spegel' (1961) og 'Nattvardsgästerne (1963), som gav andre svenske navne som f.eks. Bibi Andersson og Harriet Andersson int. stjernestatus. I samme periode (1957-62) instrueredes han også af Bergman på scenen i roller som 'Peer Gynt', 'Faust', Alceste i Moliéres 'Misantropen' og som Brick i Tennessee Williams' 'Kat på et varmt bliktag' sammen med skuespillere som Gunnar Björnstrand, Ingrid Thulin, Bibi Andersson og Gunnel Lindblom – skuespillere som Bergman arbejdede sammen med i hele sin karriere.

Svenskeren Jan Troell instruerede MvS flere gange bl.a. 'Her har du dit liv' (1966) samt 'Udvandrerne' og 'Nybyggerne'(1971-72), hvor han spillede sammen med Liv Ullmann: ('Karl Oskar jag är med barn igjen') og som fik enorm succes efter de blev vist på TV verden over. (Foto herover.)
 

Men det helt store internationale gennembrud fik Sydow som Jesus i 'The Greatest Story Ever Told' (1965) instrueret af George Stevens. (Foto herover).

Ordrebogen blev hurtig fyldt, men til Sydows ærgrelse ofte i skurkeroller f.eks. som ny-nazistisk adelsmand i 'The Quiller Memorandum (1966), (Foto tv.) præsten i 'Eksorcisten' (1973), den kynisk, elegante lejemorder i 'Tre dage for Condor' (1975), samt ærkeskurken Stavro Blofeldt med den lille hvide angorakilling i Bond-filmen 'Never Say Never Again' (1983). (Foto herunder).
MvS har arbejdet med instruktører som John Huston, Tage Danielson, Hans Alfredson, Sydney Pollack, Bertrand Tavernier, David Lynch, Woody Allen, Lars von Trier, Wim Wenders , Martin Scorsese, Ridley Scott og Steven Spielberg, som i 'Minority Report' og sammen med Tom Cruise, blev hans største kommercielle succes.

Bille August instruerede MvS i 1987 i 'Pelle Erobreren', hvor Sydow blev nomineret til Oscar, og hvor filmen vandt én i kategorien bedste udenlandske film. Den rolle var vel i det hele taget en af hans allerbedste, og han modtog flere internationale priser for den. 

 Max von Sydow i sin rørende rolle som Lassefar sammen med Pelle Hvenegaard i 'Pelle Erobreren'.

I 1996 var han præst i Bille Augusts film 'Jerusalem' sammen med Pernille August, og samme år spillede han Knut Hamsun sammen med Ghita Nørby som hans hustru Marie - atter instrueret af Jan Troell.
Selv prøvede han kun een gang lykken som instruktør, nemlig i 'Katinka' (1988) efter Herman Bangs novelle 'Ved Vejen'. Filmen med belønnet med Guldbillen (den svenske 'Oscar') og stærkt kritikerrost, men blev ingen publikumssucces.

MvS var i årene 1951-79 gift med skuespiller Christina Olin og de fik to sønner. I 1997 giftede han sig med den franske dokumentarinstruktør Catherine Brelet (Foto herover) og flyttede til Paris. Han adopterede hendes to sønner fra et tidligere ægteskab og blev fransk statsborger i 2002. Hustruen var de seneste 20 år personlig assistent i alle hans film og overvågede, at hans mad- og drikkevaner – yderst asketiske og sunde – blev overholdt. Og at han fik sin hvilepauser, massage etc..

Max von Sydow i sin bedste skurkerolle som lejemorderen Joubert i 'Tre dage med Condor' af Sidney Pollock.

 'Steppeulven' efter Herman Hesses roman (1974) i rollen som Harry Haller sammen med Dominique Sanda.

Den 8. marts døde han 90 år gammel i parrets hus i Provence 'af naturlige årsager'.
I modsætning til mange andre store skuespillere kan man ikke, hvor meget man end søger, finde avisartikler om celebre sidespring, druk i kulissen eller sne i næsen. Max von Sydow virker som en mand med et yderst stilfærdigt privatliv og en høj arbejdsmoral og -evne, der holdt igennem syv årtier. Han talte flydende engelsk, tysk og fransk og var en ivrig læser. Sådan kan en stjerneskuespillers liv altså også leves. 

Men nøjagtig som vennen Ingmar Bergman, der gennem hele livet havde været ateist, så fik MvS sent i livet en tro på, at der også var noget 'større' derude et sted, måske endda en Gud, men i hvert fald at der var et liv efter døden. Så måske sidder de to gamle venner et eller andet sted og ser film eller får sig et spil skak. 

 

Ingmar Bergman, Bibi Andersson og Max von Sydow i en pause 'Det syvende  segl' 1957.