Natalie Portman - punk, ballet og Thors Hammer-svinger
NATALIE PORTMAN (Neta-Lee Hershlag 9. juni 1981, Jerusalem)
Natalie Portman har kunnet fejre 25 års jubilæum som filmskuespiller og 20 år on-&-off på Broadway i roller som Tjekovs 'Havmågen', 'Anne Franks Dagbog' og 'Cabaret'. Hun har desuden en Bachelorgrad i psykologi fra Harvard, hvor hun læste fra 1999-2003.
Fra premieren på 'Lucy in the Skye' 2019 |
Hun
debuterede som 13 årig i 1994 i 'Léon' med Jean Reno, (Foto tv.) der gav den let indolente,
men ejegode lejemorder et verdensgennembrud. Han er i rollen hvert fald god
ved sin potteplante og den forældreløse 13 årige lille punkertøs.
I 1996 var hun med i 'Mars Attack' og den lille, spinkle pige faldt så
fint ind i det sære univers, at hun fik en af de ledende roller i
'Star Wars' I, II og III (1999,2002, 2005). Filmene blev
kassesucces'er og Natalie Portmans honorar var i superklassen.
Også
firkantsdramet 'Closer', 2005, med stjernebesætningen Julia Roberts,
Jude Law, Clive Owens og Natalie (Fotos herover th.) samt 'V-for Vendetta' 2006 blev
også både anmelder- og kassesucces'er ud udløste priser - især til Natalie Portman.
Med
hovedrollen i 'Black Swan' fra 2010 forandredes hendes status fra
krimi- og sci-fi-prinsesse til klassisk diva. Rollen som smuk,
perfektionistisk, men skrøbelig og usikker balletstjerne i intenst
modspil til balletmesteren, franske Vincent Cassel, og konkurrenten
ukrainske Mila Kunis, udløste i filmen hendes sindssyge, men
hendes psykologiske tag på rollen skaffede hende Oscar og utallige
internationale trofæer for bedste kvindelige hovedrolle. Forud for
rollen havde hun i månedsvis ballettrænet 6-8 timer daglig. En af
koreograferne, hun mødte under filmindspilningen, var den franske
balletdanser Benjamin Millepied (f. 1977) (Foto th.). Han havde danset flere
år ved N.Y. City Ballet, før han i 202 blev rektor for kompagniet.
Parret blev gift i 2013 og boede i Paris 2014-16, da Millepied blev
chef for Pariseroperaens ballet. Han er nu chef for Los Angeles Project, men samarbejder med flere internationale balletkorps og er
også med i film- og musik-projekter.
Natalie
Portmans seneste store succes 'Jackie' (Foto herunder) var i rollen som Jacqueline Kennedy i
2016, som hun atter med psykologisk indsigt formåede at gøre gøre
både rørende, flertydig og interessant, skønt hendes umiddelbare lighed med
præsidentfruen ikke var iøjefaldende; hverken ansigtet eller
kroppen. Natalie er med sine kun 1,60 m 10 cm mindre en Jacqueline K.,
men hun har en evne til at syne højere end hun er, og til at rage
højere op end sine medspillere, når hun får roller, der tillader
hende at spille på hele registeret.
39 år er jo ingen alder, men for en kvindelig skuespiller er det normalt det tidspunkt, hvor hun skal se at få fat i de gode og fede kontrakter, før hun ryger over i moder- og sekretærrollerne eller - hvis hun er heldig – modne kriminalbetjente.
Fra 'Vox Lux' 2018. |
Fra 'Star Wars' til den nordiske mytologi er der åbenbart ikke langt, og Natalie Portman var med i det to første episoder af den voldsomt populære 'Thor'-serie. Men i juli sidste kunne hun begejstret meddele, at hun er tilbage i seriens nr. 4, og nu som kvindelig Thor, der selv skal svinge hammeren. Hun mente nok, hun måtte et par ture i kondicentret for at komme på omgangshøjde med sine mandlige medspillere. (Foto herunder.)
Privat er hun veganer og stærkt optaget af dyrevelfærd, men også af kvinders rettigheder. Hun vakte stor opmærksomhed ved sidste års Oscar-uddeling, hvor hun mødte op i en kappe med navnene på kvindelige filminstruktører broderet i guld. Foto herunder). Dette i protest over, at ikke een eneste kvindelig instruktør var nomineret det år.
Man bliver altid mere nysgerrig af dine blog.
SvarSlet